Udløbsdato 22. november 2019
Begrænset tid
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Kan du lide at motivere mennesker til at udtrykke sig? Bliver du tændt af at skabe en hurtig ”live”-debat? Kan du lide at sparre med 62.000 lokale borgere, 15 dygtige og erfarne journalister og hele det politiske liv? Så har vi en stilling på redaktionen i Helsingør, hvor du kan blive en del af et stærkt hold på 15 redaktionelle medarbejdere, der brænder for lokal-journalistik og gerne vil være med til at udvikle det lokalområde, vi selv er en del af.

Om jobbet
Du kommer til at indgå i redaktionen, men har din helt egen niche. Din vigtigste opgave bliver at gennemføre fire definerede projekter, der alle har med lokal debat at gøre. Dertil kommer, at vi har en forventning om, at du kan skabe plads til mange flere idéer samt udvikle historier og emner ud af den lokale debat, som vi endnu ikke kender.

Du vil, i samarbejde med redaktionen, arbejde på helsingørdagblad.dk, på sociale medier, i avisen, på mail, gennem livemøder med deltagelse af borgere udefra gennem livestreaminger og liveblogging og chat. Det bliver med andre ord en fantastisk legeplads til den, der vil udvikle den lokale debat til nye højder.

Stillingen er i første omgang begrænset til tre år. Der vil være skiftende arbejdstider.

Dine primære opgaver vil være at:
  • Kortlægge ”debat-Helsingør”
  • Rekruttere, motivere og inspirere helt nye debattører
  • Revitalisere vores læserpanel: Læserholdet skal være en størrelse, man er nødt til at holde øje med
  • Tage lokale aktuelle emner op i live-møder i samarbejde med lokale samarbejdspartnere – enten som intim-debatter på små steder – eller som store borgermøder på for eksempel Kulturværftet
  • Finde ”eksperter” til de lokale debatter – konsekvens-eksperter eller traditionelle eksperter
  • Bringe debatten videre i den daglige avis og på nettet
Om dig
  • Du er først og fremmest idérig og struktureret
  • Du er måske journalist, kommunikationsmenneske eller kaospilot
  • Du er nysgerrig, kreativ med en solid dømmekraft
  • Du ved, hvem du er og kender egne styrker og svagheder
  • Du stoler på dine egne ideer og har et stort engagement
  • Du er ambitiøs og arbejdsom
  • Du er selvkørende, men du vil også gerne være en del af et hold
  • Du er ikke hverken it- eller digitalt forskrækket og laver gerne en hurtig stand up eller lydsnas for at invitere til ”instant-live-debat” gennem sociale medier.
Om os
Helsingør Dagblad, som udkommer i Helsingør kommune og Humlebæk, er en lille stærk avis med et stabilt oplag på print og en flot tilgang af digitale abonnenter. På Helsingør Dagblad bliver du en del af et rigtig godt hold, hvor vi arbejder tæt sammen hver dag. Vi er meget effektive og kommer rundt i alle kroge af vores lokalsamfund. Der er en holdånd på avisen, hvor vi regner med hinanden. Vi har det sjovt, mens vi dagligt knokler for at få et godt produkt på gaden og på nettet. Vi udvikler og bryder grænser ned. Vi forsøger hele tiden at have et konstruktivt afsæt i vores journalistik. Det vil også være rettesnoren for den lokale debat, vi modererer.

Læs mere om vores spændende virksomhed på https://mediecenternordsjaelland.ofir.com/.

Din ansøgning
Hvis jobbet er noget for dig, så skriv en ansøgning og fortæl os, hvorfor du er noget for os. Ansøgningsfristen er den 22. november. Du kan ansøge via funktionen ”Send ansøgning”.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ansvarshavende chefredaktør Dorthe Carlsen på 21296916 eller digital redaktør Josephine Vedel på 50530193. Du er også velkommen til at kontakte journalist og tillidsmand Kirsten Moth på 21707921.


 

Arbejdsadresse

H. P. Christensens Vej 1, 2. sal
3000 Helsingør

Vi har i øjeblikket ikke andre job